Gave: proptrækker til de første bestillinger med kuponen PROPTRÆKKER

Decántalo
Kontakt
Vinblog
Gå ikke glip af vores artikler om vinens verden. Vingårde, vinifikationsprocesser, vinregioner, parringsforslag, interviews med førende eksperter inden for vinbranchen... Alle de seneste nyheder om vinens univers.

Opdagelse af Dani Martín, teknisk direktør for Bodega Los Bermejos

06/05/2026 Interviews
Opdagelse af Dani Martín, teknisk direktør for Bodega Los Bermejos

De kalder det "den umulige vingård". Og det er ingen overdrivelse. At dyrke vin på Lanzarote, på De Kanariske Øer, er en konstant forhandling med klimaet, vandet og logikken. Der, blandt sorte huller og stenmure, der ser ud som om de er håndtegnede, arbejder Dani Martín, teknisk direktør for Bodega Los Bermejos, en mand der taler om vinstokke, som om han taler om familie. For i hans tilfælde er det lidt af det hele...

Af ren ægte vinstok, bogstaveligt talt. Han blev født i Tinajo, en kommune inden for det Beskyttede Landskab La Geria, i et hjem hvor vin ikke var en trend eller hobby: det var ren rutine. Hans far arbejdede på marken, selvom han i en periode — drevet af turismens boom — byttede jorden ud med byggeri. Men det essentielle forsvandt aldrig.
Han voksede op blandt vinmarker, og som det ofte sker, når jorden kalder, vendte han tilbage til den. Han studerede Ønologi i Cádiz, arbejdede hos giganter som Vega Sicilia og landede hos Los Bermejos for at tage praktik. Og her blev han. For til sidst vender gede sig mod bjerget.


“En vingård er en vingård,” siger han, “men det herude er unikt.” Og det er ikke bare en kliché. Når man tænker på Kanarieøerne, tænker man på Lanzarote. Men når man forstår vin, indser man, at i La Geria spiller man i en anden liga. Et landskab formet af vulkanudbrud og genopfundet af bønderne, der forvandlede et fjendtligt territorium til en unik vingård i verden.


Mellem høst og rødder

Dani er lige blevet far, og hans barsel sluttede netop i juli, når høsten starter. Uden pause. To opdragelser på én gang: den familiære og den professionelle. Og i begge er der noget til fælles: tålmodighed, intuition og meget kærlighed. Måske derfor fjerner hans tale sig fra manualen. Han taler mere om at aflære end at vide. Om at holde fast i den “gamle bog” arvet fra sin far og med råd fra vinbønder, der har kæmpet med øen i 70 år. Her, insisterer han, er en anden verden. En hvor hver vinstok plejes, som om den havde sit eget navn.
Passatvinden bringer den salinitet, der senere dukker op, subtil men uforglemmelig, i hver tår. Men den straffer også. Den blæser stærkt, bryder, tvinger til at bygge halvcirkelformede mure, der beskytter vinmarkerne som månebaser. Og i dette ekstreme landskab overlever vinstokkene på egen rod, uberørt af phylloxera, der aldrig formåede at etablere sig her.


En flaske per vinstok

Kronjuvelen er den vulkanske malvasia. En unik sort, med en uforlignelig mineralitet og en meget lav produktion. Næsten kun en flaske per vinstok. Bogstaveligt. Vine med den salte note, der får dig til at vende tilbage til glasset næsten uden at tænke.
“Jeg er en elendig ønolog, fordi jeg ikke gør noget”, spøger Dani. Men det holder ikke. For at gøre ingenting skal man vide meget. Og føle det. Lanzarote er ikke kun vulkan; der er nuancer, mikroterroirs, jordbund der fuldstændig ændrer druens karakter. Og han kender dem alle.
I dag er det ikke længere overraskende at finde en flaske Bermejo på en menu i New York. Og for Dani er det ikke kun en professionel præstation; det er en lille lokal sejr. Alligevel bliver 80% af produktionen i Kanarieøerne, og høsten forbliver kort. Her er intet i overskud.


Luksusen af det essentielle

Selv flaskerne fortæller en historie. Med det særlige design, der minder om italiensk olie, blev de tænkt til at skille sig ud, men også til at tilpasse sig til gastronomien og minimere kulstofaftrykket. Her måles alt. Alt optimeres. For luksus, i denne sammenhæng, er effektivitet.
Klimaændringerne presser overalt, men her mærkes det tidligere. Alligevel lever Dani med det naturligt. Det er en del af øens identitet. Han taler om vandkultur og husker sin bedstemor, der kogte kartofler og gav det samme vand videre til naboen for at fortsætte med at lave mad. Intet gik tabt. Alt blev udnyttet. Denne mentalitet lever videre i vinmarken.
Og det er netop derfor, at fremtiden handler om at forstå øen bedre. At eksperimentere med lokale sorter som Diego, prøve materialer som beton eller keramik, men frem for alt lytte til vinmarken. For i Lanzarote tvinges vinen ikke. Den forstås. Og Dani Martín synes at have styr på sproget.

Nuria

Nuria Escofet

Responsable contenidos